MR-SCANNING

Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling.

En MR-scanning foregår med radiobølger og magnetfelter. Magnetfeltets styrke måles i Tesla, og jo stærkere magnetfelt, des bedre billedkvalitet. Scanningen er fuldstændig uskadelig for kroppen og uden bivirkninger. Der skal dog stadig foreligge en henvisning fra din læge, før du kan blive MR-scannet.

Når du skal have foretaget en MR-scanning, bliver du modtaget af en af vores radiografer, som forklarer dig om undersøgelsen og hjælper dig til rette under hele forløbet. Du skal ligge godt og afslappet, da det er vigtigt, at du ikke bevæger dig under undersøgelsens enkelte scannings-sekvenser, som hver især varer fra fem til syv minutter.

 

KLAUSTROFOBI OG MR-SCANNING

Mange mennesker har en grad af klaustrofobi og kan derfor være meget nervøse for at skulle have foretaget en MR-scanning. Vores radiografer har stor erfaring med at hjælpe, vejlede og støtte patienter med klaustrofobi igennem MR-scanningen. Det er derfor vigtigt, at du fortæller personalet, at du er nervøs for scanningen.

Ved du på forhånd, at du har klaustrofobi, skal du meddele dette til vores billeddiagnostiske afdeling, som kan sørge for at booke tid til, at du kan få noget beroligende inden scanningen. Det gør for mange scanningsoplevelsen bedre.

 

TILBYDES HER:
 

HELLERUP
tlf. +45 3977 7070

 

ODENSE
tlf. +45 6548 7070

 

SKØRPING
tlf. +45 9839 2244

 

MR AARHUS
tlf. +45 8612 1200

 
PATIENTINFORMATION