RYNKEBEHANDLING

Rynker i ansigtet kommer, når de mimiske ansigtsmuskler trækker sig sammen. I og med at disse muskler arbejder næsten konstant, efterlader de dybere og flere rynker, efterhånden som huden mister sin ungdoms elasticitet. Derudover har mange livsstilsfaktorer som kost, motion, stress, søvn, rygning og soldyrkning betydning for aldersforandringer og rynkedannelse.

 

Vi lægger vægt på naturlighed og æstetik

Der findes forskellige typer rynkebehandling, som kan anvendes alene eller i kombination afhængig af rynkernes placering og type og din hudkvalitet i øvrigt. Vores speciallæger har lang erfaring i behandlinger af rynker, og de vil altid tage udgangspunkt i helhedsindtrykket af dit ansigt. Sammen lægger I en plan for at opnå den bedste og mest effektfulde behandling.

 

Hos Capio CFR Hellerup tilbyder vi rynkebehandling med:

  • Lipoinjektion
  • 'Botox'
  • Fillers
  • Kemisk peeling

Du kan læse om de forskellige behandlingsformer nedenfor, og du er altid velkommen til at kontakte os for at drøfte dine muligheder.


Lipoinjektion

Fedttransplantation, også kaldet lipoinjektion, er en teknik, hvor patientens eget, naturlige fedtvæv anvendes til at korrigere områder, der mangler fylde eller form, eller til korrektion af uskønne ar eller visse aldersforandringer i huden.

Lipoinjektion kan anvendes til mindskning af rynker og bedring af hudkvalitet og anvendes f.eks. hyppigt til rynkebehandling og korrektion af hud omkring munden, mindskning af furerne mellem næse og mund eller rynkereduktion og hudkorrektion i pande og tindingeregion.

Læs mere om lipoinjektion som ansigtsbehandling her.


'Botox' - Botulinumtoksin A

Botulinumtoksin A, af mange kaldet Botox, har igennem de seneste år med stor succes været anvendt 'kosmetisk' til behandling af visse typer rynker. Præparatet har før dette været veletableret til behandling af muskelkontraktkurer (muskelspasmer) hos både voksne og børn.

Til rynkebehandling sprøjtes små mængder botulinumtoksin A ind under huden i de ønskede områder med en meget tynd kanyle. Stoffet blokerer nerveimpulser, som normalt stimulerer muskler til sammentrækning, og ved at blokere få grupper af mimiske ansigtsmuskler (der findes mere en 30 mimiske ansigtsmuskler) med botulinumtoksin A, udjævnes rynkerne i området.

Effekten på de behandlede muskler indtræder i løbet af 3-10 dage og forsvinder i løbet af 3-6 måneder. Den kosmetiske effekt på selve rynkerne holder sig dog ofte et par måneder længere, idet huden får fred til at regenere sig i den periode, stoffet virker. Man kan på den måde sige, at behandling med botulinutoksin A forebygger og forsinker videreudvikling af rynker og reparerer dem til en hvis grad.

For at bibeholde effekten skal behandlingen fortløbende gentages med minimum 3 måneders interval.


Fillers

Fillers består af hyaluronsyre, som er et sukkerstof, der forekommer naturligt i kroppens hud og bindevæv. Der er derfor ikke risiko for allergiske reaktioner, hvorfor det ikke er nødvendigt at udføre test. Patienten kan derfor behandles med det samme.

Fillers er velegnet til udfyldelse af større eller mindre rynker i ansigtet og til forstørrelse af læber. Til rynkebehandling sprøjtes små mængder filler ind under huden i de ønskede områder med en meget tynd kanyle, hvorved rynkerne i området udjævnes.

Behandling med fillers er ikke permanent, da kroppen nedbryder hyaluronsyren ved hjælp af et enzym. Den kosmetiske effekts varighed afhænger af patienten og det område, der behandles. Typisk holder effekten fra 3-12 måneder, men kortere eller længere effekt kan forekomme. Første behandling vil altid holde kortere tid end de følgende behandlinger. For at bibeholde effekten skal behandlingen fortløbende gentages.


Kemisk peeling

Den kemiske peeling foretages ved hjælp af produkter bl.a. syrer fra pHformula. Laboratoriet som fremstiller pHformula produkterne har base i Barcelona og har igennem de sidste 30 år udviklet forskellige serier af medicinske og æstetiske produkter ved hjælp fra dermatologer og farmaceuter. Produkterne bruges i over 40 lande. Udviklingen af de avancerede skin resurfacing produkter er baseret på videnskabelig forskning.


 

TILBYDES HER:
 

HELLERUP
tlf. +45 3977 7070

 

ODENSE
tlf. +45 6548 7070

 

AARHUS
tlf. +45 8612 1186

 

LÆGER

Trine Foged Henriksen

Overlæge i plastikkirurgi, PhD


Capio CFR Hellerup

Trine Foged Henriksen

Benedikte Thuesen

Speciallæge i plastikkirurgi


Capio CFR Hellerup

Benedikte Thuesen