BRYSTFORSTØRRELSE med eget fedtvæv - Capio CFR Hellerup

Fedttransplantation, også kaldet lipoinjektion, kan udføres med forskellige teknikker, og resultaterne afhænger af mange faktorer. Mange kvinder ser det som en "win-win"-situation, at man kan fjerne fedtvæv et sted, hvor man har fedtdepot (ofte lår, lænd eller mave) og anvende det, hvor der mangler volumen eller form.

Fedttransplantation anvendes i stigende grad som selvstændig behandling eller som supplement til anden behandling, fx sammen med brystimplantat. Ikke alle kvinder er dog egnede til indgrebet. For at vurdere om teknikken kan være relevant for dig, er det derfor vigtigt at få en individuel vurdering og samtale med en højtspecialiseret plastikkirurg med henblik på at vurdere dine muligheder og forventninger og planlægge det bedste behandlingstilbud til dig.


Teknikken

Fedttransplantation er en skånsom procedure, hvor man anvender patientens eget naturlige fedtvæv til at korrigere bryststørrelse, -form eller følger efter tidligere brystoperationer.

På Capio CFR anvender vi Bodyjet-systemet, hvormed vi først foretager en skånsom fedtsugning et sted med passende fedtdepoter (oftest lår, lænd eller mave). Fedtcellerne skylles fri ved hjælp af væske, og efter fedtvævet er adskilt fra væsken, indsprøjtes fedtvævet i det område, hvor man har brug for korrektion. Både fedtsugningen og fedtinjektion foretages med meget tynde kanyler, og man får derfor meget diskrete ar. Fedtvævet indeholder både fedtceller, stamceller og vækstfaktorer, hvorfor fedttransplantation kan anvendes til mange typer behandling.


Resultatet

Teknikken kan være relevant for dig, der ønsker at bevare din naturlige brystform, men gerne vil have mere fylde, svarende til ca. en skålstørrelse. Man kan ikke altid forudsige, hvor mange af fedtcellerne der vil vokse fast. Efter 3-6 måneder kan du vurdere det endelige resultat.

Til korrektion svarende til ca. en skålstørrelse er det oftest tilstrækkeligt med én behandling, men der kan være behov for supplerende behandlinger. Fedtcellerne bevarer de egenskaber, de havde før de blev flyttet. Dvs. de har den samme volumen, men resultatet kan ændre sig, hvis du taber dig.


Få mere information - på film

Vores plastikkirurg Trine Foged Henriksen har lavet en række videoer, der gennemgår behandlingen med fedttransplantation/lipoinjektion. Find dem her (nederst på siden).

Du er desuden altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogen spørgsmål om muligheder og behandling. Du finder vores kontaktinformationer her.

TILBYDES HER:
 

HELLERUP
tlf. +45 3977 7070

 

LÆGER

Trine Foged Henriksen

Overlæge i plastikkirurgi, PhD


Capio CFR Hellerup

Trine Foged Henriksen

Benedikte Thuesen

Speciallæge i plastikkirurgi


Capio CFR Hellerup

Benedikte Thuesen